Atter engang bag facaden…

Jeg har haft efterårsferie i denne uge og den har både stået på besøg LJ’s oldemor og oldefar (min farmor og farfar) lørdag d. 11/10, lakering af bilen indvendigt efter en låsesmed sled lakken af – mandag til tirsdag, torsdag blev LJ opereret. Han fik lagt dræn i begge øre (det kommer i nok til at høre mere om, for det var noget af en omgang for os begge). Fredag havde M’s far fødselsdag og imens vi var der tog stemningen en uventet drejning. Der var alverdens ting indblandet og det hele var utrolig voldsomt og som tingene er lige nu så er forholdet ikke-eksisterende desværre.
Lørdag var jeg stadig rystet og hele episoden kunne også mærkes på LJ, så vi havde nogen til at være ved os og jeg fik snakket lidt om det. Jeg er rigtig taknemmelig for dem der er hos mig, ikke nødvendigvis fysisk men bare dem der tænker på mig og LJ, det betyder verden for mig! 🙂
I dag er det søndag, det er feriens sidste dag og jeg føler mig lidt ved siden af eller hvad man kan kalde det… jeg har det ubehageligt, har ikke ondt men jeg har det slet ikke rart…

______________________________

Dem der ved hvad der er sket forstår nok godt hvad jeg mener men det er nu heller ikke så meget på grund af det i fredags at jeg har det underligt. Det er lidt på grund af alt i mit liv for tiden. Det kører ikke rigtig, og så alligevel… fordi det er som om jeg formår at klare alt på et hængende hår, i sidste øjeblik, på en rigtig måde… og jeg kan ånde lettet op, i hvert fald lidt tid efter… men der går ikke længe så kommer der noget igen, den klarer jeg også, kun lige…
Det stress det giver hver gang, flere gange i døgnet, det er simpelthen for hårdt for mig, også selvom jeg klarer den hver gang så går jeg konstant og tænker (det har jeg gjort længe efterhånden) at hvornår sker det at jeg ikke kan klare det mere, og hvad er det helt præcist der sker?

Heldigvis er jeg blevet så vant til modgang at jeg “bare” bliver fysisk og psykisk udmattet af det og vil sove hele tiden… før brød jeg sammen, i et kæmpe sort hul lå jeg og jeg lå der længe og skulle hives op af flere forskellige… Jeg kan også godt bryde sammen nu men det er slet ikke på samme måde, hvor jeg er ked af det osv. Jeg føler mig bare så magtesløs og misforstået at det gør ondt i brystkassen.
Reaktionen ligner og lyder som den altid har gjort, men selve følelsen jeg får er fuldstændig anerledes og jeg kan ikke finde ud af om det er et tegn, på at det er blevet værre med mig og djævelen indeni eller om det viser jeg er blevet stærkere på ét punkt og nu bare skal blive lige så stærk på det næste.

Jeg er meget forvirret og har ikke haft de bedste dage. men hallo hvem har lige en fuldkommen perfekt dag hver dag?

______________________________

Puuha ikke flere følelser nu. Det hjælper dog at få lortet ud 🙂

Jeg glæder mig til et møde på Vuc fyn på onsdag hvor der skal snakkes fjernundervisning.
Jeg har et meget højt fravær på grund af LJ der konstant fanger alle slags virusser og jeg tænker lidt at jeg hader at gøre tingene halvt, så ja kunne godt komme igennem resten af det her år, men ville ikke være tilfreds med middelmådige karakterer og en masse fravær som kan sænkes procent mæssigt men aldrig fjernes helt.

______________________________

Jeg glæder mig endnu mere til i morgen hvor der skal hygges med en rigtig savnet veninde imens vores unger er i dagpleje 🙂

Dagen står på shopping og jeg skal ind og ha en vanilje latte, det har jeg vidst fortjent efter sådan en hård ferie!