Trodsalder eller selvstændighedsalder…

LJ er ifølge lægen kommet i tidlig trodsalder eller hov det må vi ikke kalde det… det hedder selvstændighedsalder!

Altså når bette mand får nogle hysteriske anfald eller griner udspekuleret efter han har lavet ballade MED VILJE, så tænker jeg trodsalder, fordi jeg bliver irriteret over hans opførsel, jeg føler mig utilstrækkelig og jeg har intet overskud i sekundet. Jeg kender flere der ikke ved hvad de skal stille op eller hvordan de skal tackle tiden, men vi burde være glade for at det sker! Det er et sundhedstegn og man skal ikke tackle det på en bestemt måde, der findes IKKE en rigtig måde som kan bruges til alle børn, for heldigvis er vores skønne unger forskellige og jeg har altid tænkt at se længe man kan se udviklingen og gør det så godt man kan så er dét det helt rigtige at gøre! 🙂

Når der så sker udvikling eller jeg har tacklet en episode rigtig godt og det kan mærkes på tumlingen, så har jeg det bedre med ordet ‘selvstændighedsalder’, det er vel okay at blive irriteret, sur, skuffet og ked af det så længe man så også bare tackler den følelse og ikke giver barnet skylden og giver op…
Pak det væk for en stund for mini kan jo ikke gøre for det, han udvikler sig som alle andre og dette er vejen frem! Hvem sagde det var en leg at blive forælder, det er hårdt men givende på så mange punkter at det bliver lynhurtigt det hele værd 🙂

Jeg er kun lige begyndt og har slet ikke erfaring nok til at kunne komme med alverdens gode råd osv. men vigtigheden i at jeg ser at LJ er kommet ind i en bestemt periode er hyre vigtig, jeg ser det, jeg så det. Jeg er som skrevet tusind gange før ikke perfekt og slet ikke den perfekte mor, men jeg gør mit bedste og det er det der tæller!
LJ og jeg har vores kampe men jeg kan godt lide en udfordring fra hans side, han tester mine grænser af og jeg opdager hvilke grænser både jeg og han har.

______________________________________________________________

Den største fejl er gjort bevidst en del gange efterhånden… – kender i det med at man har mini med ude og handle (midt i ulvetimen naturligvis) ungen skriger som havde han ild i røven og man kan bare se de fordømmende blikke i andre folks øjne, når man står der i køen i Føtex, hvor udgangen er SÅ TÆT PÅ og alligevel så langt væk fordi man stadig mangler at ligge halvdelen af varerne op på båndet, betale, pakke varerne i poser and get the fuck out i en hulens fart… jeg har fået en rigtig træls tendens til at stikke LJ et eller andet legetøj til få kroner… DET MÅ MAN IKKE (siger eksperterne) -.-‘
Imens jeg står der og tager fat i mælken nede i vognen og får banket en brandbil i baghovedet, hvilket morer LJ helt vildt (er barnet glad, er mor glad) så tænker jeg: Nej jeg ved sgu godt det er verdens dummeste idé, jeg får et møgforkælet barn som plager!
Men nogle gange har man altså bare ikke overskuddet til at tage pædagog hatten på og lige lege Wonder-mom og er det ikke okay?
Nej! – ville de fleste sige men jeg tør love jer for at alle mødre på et eller andet tidspunkt har bukket under for pinligheden, manglen på overskud og følelsen af at målet (udgangen!) bare skulle nåes, koste hvad det vil og det er okay!

Om man så er en forælder der gør den slags hver gang, nogle gange eller aldrig, jeg tror ikke på at vores børn tager skade af det, det handler lige så meget om deres synspunkt på emnet når de bliver ældre og tro mig, så snart LJ er gammel nok til at tømme opvaskeren så ved han godt hvad en bil, fodboldkort, hvad han nu vil ha, koster 😉

Han skal dog heller ikke vokse op og tænke at hvis han gør noget for mig så får han automatisk noget for det hver gang, man må godt lave noget uden altid at skulle ha noget igen, det vægter jeg højt og endnu højere efter jeg er blevet mor.
Min egen mor vil helt sikkert kommentere denne og vifte med sin lange pegefinger men jeg ved hendes mening bare er “Godt du har lært noget i løbet af dine 22 år Cecilie”, “Tak mor, havde sgu ikke klaret den uden dig” 😀

Btw mor (ja Margit det er dig jeg taler til) så husker jeg tydeligt hvordan du åbnede en pose flæskesvær som både du, jeg og søs kunne få af imens vi handlede, så jaaaaa :p

Og det skal så lige siges at det sker bestemt ikke hver gang, for heldigvis elsker LJ at komme med ud og handle og er sjældent pylret men det jo det sker at vi begge har en lorte dag på samme tid og der må målet være bare at komme helskindet ind, ud og hjem så man hurtigt kan få vendt stemningen. Indkøb skal jo klares og jeg gør det helst imens lillemanden er i dagpleje, så vi kan være sammen sammen når han er blevet hentet.
Men jeg stopper nok ikke med at lokke med legetøj eller kiks når LJ er pylret, at få hans fokus på noget andet giver lige så meget ham en ro som det giver mig 🙂

______________________________________________________________

Samtidig med at denne tid i LJ’s liv er kommet som et lyn fra en klar himmel så har både ham og jeg en del andet at tumle med. På torsdag d. 16/10 skal LJ opereres (det lyder så vildt når man snakker operation) han skal ha lagt dræn i fuld narkose og mor her er slet ikke tryg ved tanken, da hun selv har haft sine oplevelser med narkose som ikke har været helt godt.
Jeg er nu glad for de endelig har tænkt sig at gøre noget ved hans væske og undertryk på begge ører, men den der med at jeg skal stå og se min lille baby falde i søvn på den måde, føj altså!

Jeg håber det går hurtigt og at han vågner normalt og ikke er synderlig mærket af det der er sket, for ærligt så magter jeg bare ikke mere modgang nu. Heldet må jo vende på et tidspunkt, forhåbentligt!

Lillemanden sover vildt uroligt for tiden og vågner flere gange om natten og er helt utrøstelig og jeg kan intet gøre. Han tager sig til ørerne og kan ikke holde ud at være i sig selv, jeg kan stå med ham en efter tre kvarter giver min ryg op og så går gråden igang igen… jeg ber til de dræn hjælper, så han blive ordenligt udhvilet og ikke blive så påvirket af lyde som han er.

______________________________________________________________

Nå men nu vil min dyne også ha min opmærksomhed (alt omkring mig er så krævende for tiden 😀 )
Jeg havde heldigvis lige en sød nabo der satte min skraldespand om til p-pladsen så jeg slipper for at løbe ud i kulden og kan i stedet hoppe i seng med håbet om en lidt mere begivenhedsrig dag i morgen 🙂

C