Er jeg den eneste der er ved at gå amok over alt det jule tam tam… vi er ikke i december så lad dog vær’ !
Det startede sådan set allerede i oktober og det eneste jeg kan tænke er at der burde være en lov for hvornår julepynt osv. må komme i butikkerne, ligesom der er med brugen af fyrværkeri…

Julen er for mig en rigtig speciel tid og den mister bare lidt sin gnist, når der bliver tyvstartet hvert år. Hele princippet i at december er en ekstra hyggelig måned bliver ødelagt samtidig med at vi slet ikke når at opdage efteråret. Så snart varmen forsvinder skriger den første reklame i tv eller andet JUUUUL udover hele f****** landet og så går det ellers bare amok. hvor ærgeligt er det ikke lige 🙁

Herhjemme bliver der ikke pyntet op før 1. december som altid, det er en tradition jeg har med hjemmefra min mor og den bliver ikke ændret bare fordi jeg følger med alle andre 😉
Jeg indrømmer dog at jeg har en lyskæde ude foran hoveddøren, (i en kasse der skal gran i når december kommer)  og en i mit vindue, men har altid syntes at de kan bruges året rundt. Min julekugle med lys hang fra sidste december og helt indtil august, den kom kun ned fordi krogen den hang i røg ud og jeg fik aldrig købt en ny 🙂

Nå men ikke mere brok, fair nok der er jule tosser der går amok i oktober og november men hvis i presser en eneste nisse på mig uuuuhhhh ha don’t do that -.-‘

____________________________________________________________

Nu til noget lidt andet. Min første opskrift på bloggen eller rettere sagt det er faktisk ikke min, det er en venindes men jeg har fået lov at bruge den herinde fordi jeg er VILD med den!
Så til alle jer sundhedsfreaks, hummus forgudere, diæt startere osv. her får i en lille nem og utrolig lækker hummus opskrift 🙂

(Katrine-Anna P style!)

Hvad det gerne skulle ende med 😉

Du skal bruge:

Kikærter i lage (ellers skal de lægge i blød i 800 år -.-‘)
Hvidløg
Chilipulver
Oliven, rasp eller solsikkeolie

Kog kikærterne i rent vand i 30-60 min. (det er erfaret af det tager et afsnit af How I meet your mother, men husk at alle komfur og gryder er forskellige)
Skyld så kikærterne i koldt vand
Put presset hvidløg og chilipulver i
og så olie

Blend as f*ck!
(jeg brugte en stavblender, den med beholder under med knive i, stavblenderen klikkes på og så kører det)

Hummusen på billedet er lavet rigtig fin, hvilket jeg også selv foretrækker, men der bestemmer man selvfølgelig selv 😉

Et godt tip: dyp gulerødder i hummusen, mums!

Tak til Katrine-Anna P for opskrift og lån af billeder!

Har i også små lette opskrifter (ikke nødvendigvis sunde opskrifter) i  vil dele så skriv endelig til min mail lifeofcblog@outlook.com

C

For et par måneder siden var jeg så heldig at møde Just som, er en nybegynder fotograf fra det mørke jylland.
Vi fik testet om vi havde kemi til et samarbejde om billeder og udfra dette lille udpluk må man sige det var en succes, jeg er meget tilfreds da disse billeder slet ikke er noget jeg har i forvejen og det er altid det jeg går efter 🙂
Jeg håber jeg kommer til at ha flere billeder fra ham, jeg kan poste herinde og jeg anbefaler ham varmt!

Link til hans facebook side finder i her:

https://www.facebook.com/pages/FOTO-GRAFF/1439730132958532?fref=pb&hc_location=profile_browser

C

Nu får jeg nok lidt problemer med en del mødre, men jeg indrømmer altså gerne at min søn fik sin første vingummi da han var 6-7 måneder gammel og han får stadigvæk en gang imellem.
Hvorfor er det så forfærdeligt, jeg forstår det virkelig ikke, vi spiser det jo selv og børnene er jo også mennesker hvis nogen skulle ha glemt det i påklædningsdukke trangen (;

I hele min familie elsker vi søde sager og vi er langt fra i kategori med folk der vejer over 100 kg… vi er ekstremt undervægtige og vi spiser nok mere end det normale på trods af for højt og for lavt stofskifte, kroniske smerter og modgang på modgang. Mad er noget vi er glade for og nogle går meget op i det.

En del ser f.eks min lillesøster og jeg komme gående sammen og kan inde på at komme med kommentarer. Der var en episode i en biograf hvor min søster og jeg står i slik køen med kæmpe sodavand og bland selv slik for minimun 40 kr hver, bag os står der to “marmutter” som måtte gå sidelæns ind i døre og den ene siger til den anden “prøv og se anoreksi offeret der” imens han peger på mig… den gjorde ondt, specielt fordi jeg ikke har valgt selv at være så tynd, jeg spiser og spiser men kan ikke tage på og det piner mig at rende rundt og ligne en pige der knap er kommet i puberteten.
(Overdrivelse fremmer forståelse som min mor siger.. anyway)
Min skønne søster kvitterer med “prøv og se på dig selv fedberg!”… udelukkende fordi for det første var de da nogle røvhuller, for det andet så ved min søster bare hvordan jeg har det, hun kan relatere til mig.

Hvis LJ arver det at være kronisk undervægtig fra mig, så bliver jeg ekstremt ked af det. Folk der er overvægtige som kæmper for at tabe sig de klager over kure, motion og at det bare ikke lykkedes og siger til folk som mig at vi har det let… vi har det bestemt ikke let, at være undervægtig kan være lige så træls som at være overvægtig.
Så drop fordommene!

Just-eat bliver brugt en gang i måneden herhjemme, typisk de dage hvor jeg absolut intet gider (;

Herhjemme hos LJ og jeg spiser vi hvad vi har lyst til, så længe vi også får de obligatoriske rigtige måltider så har jeg sådan set ingen regler og det kan nok få folk til at vende det hvide ud af øjnene, men det er sådan jeg synes det skal være.
Indtil videre i hvert fald (;
Misforstår mig ikke, vi lever ikke af fastfood og vi spiser slet ikke slik hver dag og LJ får ikke sodavand for han gider det ikke, hvilket jo er heldigt nok.
Jeg tror at vi kan styre det fordi vi netop har adgang til det konstant og jeg egentlig ikke går så meget op i hvad der er rigtigt eller forkert kost mæssigt, så vi har ikke den der trang til det hele tiden (:
Nu siger jeg vi, jeg ved godt jeg bestemmer hvad LJ får men hvis han bad om en kiks eller noget så ville han få det, han er glad for hyldeblomstsaft og skal gerne ha 3-4 gange opfyldning i løbet af dagen. Når han begynder at snakke kommer der nok andre regler men jeg nægter at gøre det til et kæmpe problem, med hensyn til alt spiseligt skulle det gerne være meget afslappet fordi jeg selv har hørt på de værste ting, på grund af min figur.

Hvorfor skal mad og specielt sukkerholdigt mad være et så voldsomt emne, som alle kan fare i flint over… rigtig mange har et problem med mad og størstedelen af dem har det på grund af de fordomme folk har og den der trang lige så mange har til at kaste om sig med grimme kommentarer, velvidende det er et menneske med følelser de taler til. Det er grotesk og jeg skal ikke lyve, jeg har da selv fordomme.

Jeg har heldigvis efter 22 år accepteret at jeg er undervægtig og må få det bedste ud af det og håbe jeg tager på, også selvom det tager viiiiildt lang tid (:

Hvordan har i det med mad, slik, sukker, undervægt og overvægt?
Fortæl mig gerne jeres holdning eller historie herunder eller seng en mail il lifeofcblog@outlook.com (:

C

Mit hukommelsestab er rigtig slemt for tiden. Det er begyndt at skræmme mig og påvirker rutinerne som ellers skulle hjælpe.
Jeg kan ikke finde en vej ud af det. Hver dag er som om der blevet trykket på en reset knap og jeg skal starte et helt forfra. Det eneste stærke minde jeg har fra de sidste tre måneder er LJ’s første skridt, det står så klart for mig. Det er fantastisk ja men hvad så med alt det der er blevet glemt, aner ikke om det var vigtigt.
Det der skræmmer mig mest er når jeg ikke kan huske simple ting, som gårsdagens aftensmad, hvilke bukser havde jeg på, fik jeg børstet tænder, har jeg været ude og handle for nylig… jeg ved godt det er små ting som der selvfølgelig er styr på og selvfølgelig børster jeg tænder hver dag, men kan ikke huske det, det er princippet i det.

Det med om jeg handler er virkelig blevet et problem fordi jeg så bliver så meget i tvivl at jeg nærmest handler hver dag for ikke at gå glip af noget. Jeg vil det hele og jeg vil ha det hele og min hjerne er røv ligeglad.

Jeg bruger så mange kræfter hver morgen på lige at finde mig selv, opfriske hvilken dag det er osv… jeg er bliver rigtig hurtigt udmattet både fysisk og psykisk og jeg kan ikke holde det ud, det tager al min energi og det kører i ring.
Er det noget der bare stopper? skal jeg selv gøre et eller andet bestemt for at komme ud af det? jeg er magtesløs og min læge og folk omkring mig siger jeg skal tage det stille og rolig, tage en dag af gangen og lige pludselig er der noget nyt i udviklingen og så sker det, men ikke før jeg acceptere det er sådan det er lige nu.
Hvordan skal jeg kunne acceptere det.

Jeg gør det hurtigt til en joke overfor andre, fordi jeg nok prøver at bilde mig selv ind det ikke er så slemt og at det er meget sjovt. Men det er jo alvorligt og jeg tager det slet ikke alvorligt, hvordan skulle jeg kunne huske at jeg skal tage det alvorligt?…

Jeg har aldrig oplevet noget lignende og jeg tror selv dem der er tættest på mig, aner slet ikke hvor jeg er i det her. Jeg forventer ikke noget af andre med hensyn til min hukommelse, for det stresser mig endnu mere at sætte mange ind i tingene i detaljer. Specielt familie og tætte venner ved meget lidt, fordi jeg vil ikke ha at de kigger på mig med de der øjne der er overvældet af medlidenhed.
De gør det af kærlighed, i know… men det er ikke det jeg har brug for lige nu, det er et kærligt spark bagi og en masse positiv energi. Glem jeg lider af det så jeg også kan slippe lidt væk fra det en gang imellem 😉

Jeg lever pt. med det her… jeg undervurderede det…

En kæmpe tak til alle jer der støtter mig trods i ikke forstår noget af det, i prøver.
Specielt tak til min familie.

C