Medgang og modgang

Så ramte sygdommen også mig og delvist LJ men humøret er nu meget godt taget i betragtning, jeg har nemlig fået ny sagsbehandler på min sag i kommunen og selvom den nye kun har gammelt fis at gå efter er jeg optimistisk, får jeg har kun fået ros hele vejen igennem, specielt efter min skilsmisse i oktober, som har gjort mig mere selvstændig og her de sidste 6 måneder er jeg også blevet uafhængig af familie og venner 🙂

Skilsmissen har vendt op og ned på mit liv og jeg bærer ikke nag. Vi snakker rigtig godt sammen og LJ trives specielt efter samværet er kommet ordenligt i gang 🙂

Nogle gange kan jeg godt tænke at jeg opgav min kernefamilie og var meget egoistisk, men nu hvor vi er på et godt stykke af den anden side, fortryder jeg det stadig ikke for vores liv er blevet så meget bedre og min og min eksmands kommunikation er bedre end nogensinde, synes jeg i hvert fald 🙂

Jeg må ærligt indrømme at jeg fra starten nok godt viste det ikke ville holde for evigt mellem min eksmand og jeg, men det gav mig en vished om tryghed for en periode og jeg fortryder det ikke på noget tidspunkt. Jeg er taknemmelig for at han gav mig LJ og jeg synes (specielt efter vores skilsmisse) at han er en god far med masser af potentiale 🙂

__________________________________________________________________

Jeg er startet på HGV på Tietgen skolen her i Odense hvor LJ, jeg og dyrerne er blevet boende i rækkehuset 🙂
Jeg nyder endelig at kunne komme ud og ha gang i mit eget! Jeg begyndte at misunde LJ på hans dag i dagplejen, så det var en kæmpe lettelse at starte i mandags d. 11 som tilfældigvis også var min fødselsdag 🙂

Hele 22 år er jeg nu og har nok været igennem mere end de fleste på min alder og hvad så, kan jo ikke lave om på det alligevel (selvom en del tror det -.-‘)

__________________________________________________________________

Jeg har gennemgået min første operation ved en plastikkirurg her d. 1 august og nej det var desværre ikke bryster det blev til denne gang men fjernelse af to tatoveringer på grund af allergi :/
De blev skåret af da laser ikke kunne tage det, jeg kommer til at få store og der er et par ting jeg ikke må det næste år, såsom solarium, men ja det er jo på eget ansvar det skidt og det kostede et par ture til Bispebjerg hospital på Frederiksberg, som er det eneste sted i landet der udfører den type operation…
Utroligt nok er jeg ikke færdig med at ligge mig under nålen, ja bare kald mig skør men lægen siger god for sort farve så længe jeg venter et par måneder 😉

Mere om hvilke tatoveringer osv. en anden dag…

__________________________________________________________________

Nu vågnede LJ så må hellere komme ind til ham…

… kan godt mærke jeg skylder alle en forklaring på hvad der er foregået de sidste mange måneder og de skal nok også komme løbende, så bær over med mig 🙂
og hvis i har spørgsmål så skriv herunder i kommentarfeltet eller på min mail cecilielinnet110892@gmail.com så svarer jeg på dem i et indlæg her om en til to uger, alle spørgsmål er velkommen 🙂

tip: film med Dirch Passer på tv2 (Pigen og millionæren) 😀

C

Blandede følelser…

20130924-004553.jpg

Det er ingen hemmelighed at mit hoved er proppet med en masse følelser for tiden, jeg har ikke lyst til at snakke om det egentlig, men har brug for at folk ved at jeg ikke helt er mig selv…
Jeg vil ærligt sige at jeg har det svært i min hverdag, mine rutiner er helt ødelagte og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv.

Jeg bruger rigtig meget af min tid på at tænke alt muligt igennem lige for tiden, for det er der behov for og det hele skal nok ende godt…
Det bliver en hård og følelsesladet omvæltning, men det er bedst for Liam på den måde og det er ham der betyder noget!

Jeg gør virkelig mit bedste, kan ikke gøre mere end det jeg allerede gør…

Sidder her og kigger på min skønne søn som sover lidt uroligt i rejsesengen, på et værelse hos min mor, som vi skal være ved et par dage og tænker på at han måske allerede godt ved hvad der skal ske… Eller også aner han intet og tror alt er fint som det er.

Der er meget stille her og det troede jeg egentlig jeg var vant til… Men der mangler noget og kan vel lige så godt vænne mig til den her følelse, nu hvor jeg har truffet den beslutning.
Jeg bliver nød til at holde fast denne gang, for det vil gøre livet så meget lettere, plus jeg har virkelig brug for at opdage nogle ting omkring mig selv og det her vil få en masse ting frem i mig.

Selvom jeg har 1000 mennesker i mit hovede der råber, skriger og hiver i mig så føler jeg mig alene…

Alene med følelsen af at det her er starten på noget nyt…

Jeg elsker dig!

C

At sove længe :i

image

Det sker ikke særlig tit at Liam sover til kl 10 men han vågnede også i nat, på grund af noget der kunne tyde på mareridt, så han fik en flaske og en tør røv inden han faldt i søvn igen kl 4 🙂

Jeg sov først ved 5 tiden… Gaaaab!!
Havde drukket for meget cola, plus fik selv mareridt hver gang jeg faldt bare lidt i søvn 🙁
Havde det som om der var en herinde og synes hele tiden jeg kunne se en skikkelse i stuen, føj det var ubehageligt!

Så jeg er stadig træt… Må tage mig en lur senere så jeg er frisk til i aften, hvor turen går mod Babysam for at se Camilla Framnes fra De unge mødre 🙂
Glæder mig godt nok til at komme lidt ud helt uden mand og barn også selvom det foregår i en babybutik :i
Slipper ikke mor-rollen helt 😀

Nå, må hellere få noget ud af dagen, vi skal begge i bad på et eller andet tidspunkt i dag, inden min lillesøster kommer for at lege babysitter 🙂

Ha en dejlig dag alle sammen!

C

Inden sengetid… Gaaab

image

Endnu et sent blog indlæg, men det er på dette tidspunkt jeg har ordentlig tid og ro til det 🙂

Lillemanden sover inde hos mig i dag, da han stadig har lidt feber og er skidt efter vaccinerne i går, men det synes jeg kun er hyggeligt.
Min lille dreng bliver så hurtigt stor og jeg udnytter altid det at han vil sove tæt på mig, han er stadig min baby og savner godt nok den tid hvor han sov i sin vugge i soveværelset Man skal juske at nyde baby tiden!

Der er ro over huset og det udnytter jeg også til at få startet på den nye bog jeg modtog i dag, hvor en nybagt mor har skrevet ALT ned, fra nye følelser for et nyt lille væsen, til at gemme sig fra sin mødregruppe og forbudte smøger på bagtrappen, det er lige mig!  😀

Nu er det ikke normalt for mig at læse en bog så denne gang har jeg besluttet mig for at gøre det ordenligt og faktisk læse HELE bogen haha
Nu må vi se hvor langt jeg kommer, måske den slet ikke interesserer mig…
Meeen here we go!

C

Baby med feber :(

image

Bebsen fik sine 5 måneders vacciner i dag og selvom han faldt i søvn mellem otte og ni til aften, så vågnede han her for to timer siden med voldsom feber 🙁
Puuuha…

Det er første gang han har så meget feber og det skærer i mit hjerte at se ham og hans reaktion… Han ved slet ikke hvad han skal gøre af sig selv, er vildt pylret, forståeligt forvirret og bange 🙁

Jeg vidste godt at mor-rollen ville bringe nye følelser frem, men alligevel er de uvante følelser så intense, at det kommer helt bag på mig…
Jeg har så meget kærlighed til den dreng og jeg kan ikke holde ud at se ham så dårlig, det bringer tåre frem og jeg må tage mig selv i at tage en maske på, for hvis han ser at jeg er lige så ked af det og bange, så falder han aldrig til ro og det bedste for ham lige nu, ville være en masse søvn

Det er et overvældende job at være mor og selvom der kommer ting som dette, så vil jeg ikke bytte det for noget andet!
LJ er mit livs lys, hele min verden, det er vildt at man kan gå fra en vild ungdom, som i princippet kunne ha fortsat i nogle år endnu, til et liv som mor, hvor ens barn er det eneste man bekymrer sig om. Han er vigtigere end en mokaï og et klistret dansegulv på One 🙂

Jeg har fået verdens bedste job og selvom jeg tit er tæt på at give op, så synes jeg selv jeg gør det fantastisk, for lad os være ærlige, der er ingen der er bedre til jobbet som LJ’s mor end mig ! Elsker det og elsker min søn, han kommer til at tage hele verden med storm en dag

———————————-

Nu sover bassen op af mig, jeg kedede ham nok, men det er kun godt 🙂
Måske jeg også kan få lidt søvn, inden han vågner omkring kl 8 igen… Godnat herfra!

C