Der har været stille her på bloggen fordi LJ og jeg har holdt en velfortjent juleferie, som dog godt kunne trækkes med et par uger ekstra…
Jeg ligger som altid ud med sygdom og som hvert år er det ikke bare forkølelse med snot og andet lækkert der går væk efter et par dage, nej nej vi mistænker da noget så dejligt som bihulebetændelse, så mig der hader næsespray og det at pudse næse er tvunget til at snotte igennem i kleenex og vente på at betændelsen kommer ud -.-‘
Er normalt ikke sart, meeeeen…
Udover sygdom, magtkampe med lillemanden som efterhånden kommanderer rundt med alt og alle, så går det faktisk godt og jeg har fundet mig en sød kæreste som passer meget godt ind i vores kaos :i
Min fjernundervisning går rigtig godt!
Jeg får en del ros fra mine lærere og jeg har så meget motivationen til at gennemføre mine tre fag, som er psykologi c, samfundsfag c og historie b.
Mine afleveringer kan godt stresse mig i nuet men jeg opdager hver gang at der intet er at stresse over. Jeg stiller igen for høje krav til mig selv, men det er slet ikke på samme niveau som før, det går fremad og jeg er begyndt at rose mig selv og lade andre rose mig 🙂
Tænk at det skulle være så svært at få ros og ikke bare ren kritik, måske endda noget konstruktivt kritik kommer der også og det er så uvant for mig, men alligevel rart.
Apropos studie…
Må hellere komme tilbage til min samfundsfag aflevering og mit mind-map i historie 🙂
Btw så vil jeg lige huske alle der læser med herinde på, at denne blog er 90% for mig selv, min selvudvikling og hukommelse 🙂
Jeg prøver ikke at lære nogen noget. Jeg er taknemmelig over at folk læser mine indlæg og når jeg får af vide at jeg fik formuleret noget rigtig godt, så får jeg mod på at sætte ord på flere ting, hvilket hjælper mig meget i alt det jeg gennemgår!
Og hvis nogen vil citere mig og fortælle hvor harme i er blevet over noget jeg har skrevet, så skal i være velkommen, men så må man meget gerne læse sætningen rigtigt og ikke udelukke ord og betydningen af samme 😉
Dette er min offentlige dagbog og ingen skal fortælle mig hvordan jeg skal skrive om mit liv, da jeg nok er den der bedst ved hvordan min hverdag fungerer, hvad jeg føler, hvem jeg kender osv.
Nå folkens… jeg har haft problemer med min bærbar i flere dage og er nu endelig kørende igen!
Det startede med at der poppede en masse spam og reklamer op hver gang jeg klikkede på det mindste på nettet. Har så siddet vågen hele natten og fået hjælp af en ven over facebook. Endte med at genoprette den fra. 12/11-14 men havde jo ikke lige overvejet at jeg ikke var kommet igang med fjernstudiet der endnu, så koder, mail, materialer og p** og papir var bare væk… -.-‘
Jeg var SÅ tæt på at smadre alt i hjemmet men så græd jeg lidt i stedet og det endte med et nervesammenbrud hvor jeg tissede en lille smule i bukserne af grin og så måtte jeg jo indse jeg måtte starte forfra 🙂
Jeg er super stresset da jeg er kommet bagud i mine fag på grund af computer problemerne, så derfor har der desværre været lidt stille herinde.
Har måttet prioritere og for en gang skyld måtte jeg være lidt fornuftig med hensyn til hvad der var vigtigst at få ordnet først… derfor sidder jeg her tidligt om morgenen og blogger efter 0 timers søvn og færdig med to og halv opgave ud af tre :O
Zzz… jeg er seriøst træt men det er så fordelen ved at gå hjemme, så kan jeg da få en lur. Tvivler dog på det er en god idé at jeg atter engang får vendt rundt på nat og dag, gode råd modtages med kyshånd ! :*
______________________________
Der er sket SÅ meget på få dage og jeg er så stresset at jeg har aflyst de fleste af mine planer og julen findes heller ikke rigtig for mig, det lyder forfærdeligt men det er det ikke. Jeg er nød til at få styr på alt oppe i mit hoved så jeg kan følge med og ikke taber mig selv i denne fart jeg har på for tiden.
Jeg har ikke LJ juleaften og det har jeg egentlig accepteret og ser det som en mulighed for at gøre en stressende aften til en lidt kedelig en af slagsen hvor jeg er tvunget til at slappe af. Jeg ved at min mor, søster og resten af familien er rigtig kede af jeg ikke kommer over til dem og jeg forstår godt hvis de ikke kan eller vil forstå mig, men da jeg opdagede jeg ikke havde LJ var det første jeg tænkte at så ville jeg ikke holde juleaften. Det er ikke i protest eller andet negativt, jeg har bare ikke behovet på samme måde og jeg kommer ikke til at mangle det, er slet ikke oplagt i år…
På trods af at det første afsnit af Pyrus har rullet over skærmen og jeg i sidste øjeblik fik lavet lidt kalender halløj til nulle og skrabet en dekoration sammen med kalenderlys, så er jeg langt fra i julehumør. Al vores julepynt ligger stadig på loftet og jo det skal da ned men det bliver i mit tempo (og når jeg har en til at hjælpe så jeg ikke sidder fast op på det s**** loft igen -.-‘)
Udover alt det julehalløj så var jeg børnefri i weekenden og cirka en uge inden i fredags fik to venner mig lokket til at holde en fest i mit hjem. Det er første gang at jeg overhovedet har overvejet tanken, jeg har aldrig holdt noget i mit eget hjem, fordi jeg er så sippet med mine ting 😀
Men de to fyre (to jeg har gået i klasse med på Tietgen skolen indtil for nylig) de fik mig overbevidst om at det var en vildt god idé og jeg fik lavet en begivenhed på facebook og fik inviteret folk og sat dødstrusler på dagsordenen for festen… Jeg havde lidt strenge regler omkring opkast andre steder end i toilettet osv. det er vel meget normalt 😉
–
Men den her fest blev så holdt i fredags selvom jeg faktisk havde det ekstremt dårligt hele dagen. Jeg havde glædet mig og tænkte at det skulle bare kunne lade sig gøre, jeg var bare nervøs for mit hjem, intet andet.
Og det gik jo fint, vi fik hygget, drukket (ja jeg drak for første siden M! tourerne og lige så hurtigt som jeg blev sløret i hovedet af alkoholen, lige så hurtigt blev jeg ædru igen fordi fyren der blandede til mig blev langsommere og langsommere til det)
Det ender med at med ædruelighed kommer trætheden snigende og jeg listede i seng, fik dog aldrig sovet, kunne jeg da ha sagt mig selv jeg ikke fik lov.
Jeg kom ud af sengen og så at en af gæsterne havde været så sød at rydde det værste op og kun gulvet lignede en slagmark… afsted det gik ned i byen omkring kl 13 fordi dem der stadig var i hjemmet skulle ned på en sportbar og se fodbold og det skulle jeg da selvfølgelig med til (tøsen der intet aner om fodbold, intet har fået at spise og ikke har sovet i halvandet døgn)…
Det var hyggeligt, det må jeg være ærlig og indrømme og jeg håber da bestemt ikke det var sidste gang, både med hensyn til festen hos mig men også det fodbold der, ved ikke hvor meget jeg går op i fodbold men jeg trænger til at blive luftet om dagen og ikke kun om natten 🙂
______________________________
Efter det fodbold steneri i jeg ved ikke hvor mange timer, frygtede jeg hvad min parkering under Fiskotorvet havde kostet og jeg kunne slet ikke klare turen gennem gågaden efter pizza… Det ender med at ha kostet 12 kr for parkering fordi jeg herre heldig og tænker f***** nej om jeg skal sove nu, jeg skal ind på Heidis og være gammel med de unge og mødes med nogle fra en facebookgruppe som jeg egentlig havde aflyst om morgenen hvor jeg havde vildt ondt af mig selv, på grund af søvnmangel 😀
Så afsted det gik omkring midnat til Heidis i Odense og senere ned på Rådhuskælderen, dog på Redbull og Hustler som sædvanlig, jeg drikker ikke alkohol de næste 2,5 år igen 😉
Young and free :i
______________________________
Nå men søndag var jeg syg, meget syg og jeg fik LJ senere hjem, kæft jeg havde savnet den unge!
Jeg hader når vi er fra hinanden men det er samtidig fedt at savne ham lidt og finde ud af man ikke er så ung som man går og tror, føj min stakkels ryg! -.-‘
Jeg har haft en lækker weekend i det bedste selskab og vil gøre det hel om igen til hver en tid, men nu starter jeg lige med at droppe byture indtil efter jul, og kæmpe for at sove om natten og studerer om dagen… hvis folk vil se mig må de komme her når LJ sover, når jeg er børnefri eller lave noget med os begge, nu skal jeg til at være mor igen 😉
Det blev alligevel et langt indlæg men havde så meget der skulle ud :i
Btw fodbold er altså ikke så slemt… man skal bare ha nogen til at forklare det rigtigt, så kører det 😉
For det første irriterer det mig de skriver jeg er røget ud på grund af mit fravær, når det var mig der bad om et møde og derfor en ny plan, så er det sgu også mig der er droppet ud selv. Men det er så hvad det er …
Ryger nok på noget fjernstudie her før tid fordi skolen valgte at love mig noget som slet ikke var muligt, viste det sig. Jeg er rædselsslagen, jeg tror ikke på jeg kan klare det som det ser ud nu. Det hele går igen for stærkt for mig og meningen var jo at jeg skulle afstresse inden studiestart i januar og lige acceptere situationen. det sidste jeg skulle tænke på var penge og skole og nu bliver det muligvis dobbelt så styrt plus den kommende su skal betales tilbage og kommer til at arbejde ekstremt hårdt, da de hold jeg kommer på er godt i gang og starter derfor med at være bagud. Havde jeg startet som planlagt i januar var jeg startet på ligefod med alle andre og jeg glædede mig, det gør jeg slet ikke nu…
Tak til Tietgen… primært min vejleder, det er jo ikke ledelsens skyld men hendes, da hendes bjørnetjeneste nu giver bagslag og det er kun mig der bliver ramt 🙁
Det skal nok gå, er bare ikke så optimistisk som jeg kunne være omkring det, er utrolig opgivende og har nok mistet modet lidt. Gør hvad folk siger jeg skal, men i længden er det jo ikke særlig optimalt, da jeg helst også gerne skulle ville det jeg gør…
I weekenden er jeg igen børnefri da LJ’s far og jeg har byttet lidt rundt.
Jeg skal til en fødselsdag om fredagen og halloween fest om lørdagen. Jeg glæder mig selvom jeg lige har haft weekend. Den her uge er allerede uoverskuelig og har brug for en reset knap og starte forfra, så nu må weekenden godt komme hurtigt!
Halloween festen lørdag er med nogle fra min klasse, det bliver højest sandsynligt den sidste fest med dem og det føles underligt. Vi har ikke gået der så længe men jeg har knyttet mig til den klasse, de er de første jeg har gået rigtigt med efter 3 år hvor jeg intet har lavet, så det er ikke bare noget jeg lige glemmer, specielt ikke fordi det endte som det gjorde.
Iiihhh hvor jeg hader alt er så negativt for tiden men alle omkring mig har jo ret i at det er og bliver til hvad jeg gør det til… hader når specielt min mor har ret og det er typisk hende der kommer med en så dum udmelding som jo egentlig er meget logisk.
Øv hvor kan jeg ikke fordrage at selvom jeg er 22 år så skal jeg ha min mor ind over og jeg har behov for at ha min mor ind over… Troede altid hun ville presse sig meget på og ville tvinge sig selv ind i mine ting og ja det gør hun også men i hvert fald halvdelen af gangene er det mig der kommer til hende, vil bare helst ikke indrømme det.
Når jeg ringer til min mor med et spørgsmål eller et problem, så fra øjeblikket hvor vi lægger på der har den samtale aldrig fundet sted og jeg klarer det hele selv. Eller kan godt li at tro at jeg klarer det hele selv 😉
Jeg har brug for noget overskud og noget positivitet, jeg ved bare ikke hvordan jeg lige skal få sparket mig selv bagi… for første gang sidder jeg ikke fast med vilje og for første gang har jeg ikke lyst til at sidde fast i det her negative hul, det er spild af tid, men jeg kan ikke spiralen vendt og det piner mig!
Nu vil jeg krydse fingre for at mit nye kort er i postkassen efter knap en uge uden adgang til mine penge og så vil jeg hente min søn som jeg savner ekstremt meget i dag :i
Jeg har indset at jeg har måttet opgive min plan, om at være færdig med min HG til sommer og det er et kæmpe nederlag for mig…
Jeg er ekstremt ked af det over det, jeg har grædt, tæsket en pude og haft en utrolig dybdegående samtale med hunden om det.
Jeg ved godt at mange ting i mit liv som det ser ud pt. er noget jeg ikke kan gøre for eller gøre noget ved og jeg må blive bedre til at tackle de her situationer, hvor jeg i øjeblikket tænker “SHIT!! hvad med min fremtid?”, “min indtægt?”, “hvad vil LJ ikke tænke når han bliver stor og hans mor bare ikke kunne få uddannelse, mor-skab og andet til at hænge sammen?”
Jeg er flov over min indsats selvom jeg ikke burde være det!
Det store problem er egentlig mit fravær, jeg er der ikke fysisk og det er selvfølgelig ikke i orden på nogen måde.
Jeg klarer opgaver, afleveringer og andet rigtig godt og vil mene jeg er foran i en del da jeg læser rigtig meget om aftenen for tiden. Men skolen kræver jeg er studieaktiv og det indebærer altså fremmøde, det er der filmen knækker for mig…
Jeg hader at skulle give mit barn skylden men størstedelen af mit fravær er på grund af ham og sygdom. Nu er han heldigvis blevet opereret og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det kommer til at gøre en kæmpe forskel, men jeg HAR rendt til lægen, ørelægen og andet med ham og den værste del har været nætterne… føj for den lede altså!
Den stakkels unge kunne ikke sove for de skide øre og hvad skal jeg gøre!? Udover at stå op og høre på en skrigende, træt og udkørt dreng i gennemsnit 3 timer hver nat, hvorefter det så ender med at han sover i min seng og fra klokken 4 til 6 bliver jeg sparket og slået fordi han sover SÅ uroligt.
Det var ikke let men det var der heller ingen der sagde til mig at det ville være…
Efter operationen: For første gang siden maj har LJ sovet igennem i 5 dage i streg og jeg kan mærke det på ham i løbet af dagen også… jeg jubler indeni, nu kan jeg kende min dreng igen! 🙂
Siden mandag har jeg så været ramt af kvalme og jeg er sikker på det kommer af manglende søvn, mit ekstremt høje stress niveau og dårlige nerver som jeg generelt bare har.
Jeg klarede dog et møde på VUC Fyn i dag hvor jeg skulle snakke med en vejleder om fjernundervisning, da det vil lette min dag og jeg vil kunne flytte mit fokus rundt på en nemmere måde ved at få ro til studierne.
Planen er så at jeg skal “trække” tiden og få ro på mig selv og min livssituation og så vende tilbage til Tietgen skolen og gøre min HG færdig.
Imens jeg “trækker” tiden kan jeg dog være produktiv og vise engagement ved at tage enkelte fag via fjernundervisning og måske opnå højere niveau, i dansk eller engelsk som jeg lige nu har afsluttet på C niveau.
Jeg skal selv betale for fagene når jeg vælger fjernundervisning, men heldigvis kan jeg stadig få SU og inde i mit hoved lige nu tænker jeg at selvfølgelig er dét det værd!
LJ, mit psykiske helbred, vores hverdag… det er helt klart det værd 🙂
Det hårde i processen er egentlig ikke at det sker, men mere at jeg må acceptere at det sker.. hvis jeg ikke kan eller vil acceptere det så kommer jeg ikke videre og hvordan ender det så?
Jeg gør meget ud af at være et nogenlunde godt eksempel for LJ men hvis jeg taber mig selv undervejs så er det vel den forkerte måde at gøre det på.
Jeg vil hellere lave en slags skåne-plan for mig selv, tage alt som det kommer og det jeg kan styre bliver gjort i mit tempo, og så ender det med at jeg klarede det, fordi jeg lyttede til min krop og mit sind.
Så er det da røv ligegyldigt hvordan jeg kom igennem det, hvad det kostede og hvor lang tid det tog, for jeg kom igennem og LJ tabte ikke sin mor i processen 🙂
Det tager rigtig hårdt på mig at skrive alt det, tænkte det bare er ord, men det er det ikke bare.
For mig er det selverkendelse og bekræftelse.
Jeg har haft efterårsferie i denne uge og den har både stået på besøg LJ’s oldemor og oldefar (min farmor og farfar) lørdag d. 11/10, lakering af bilen indvendigt efter en låsesmed sled lakken af – mandag til tirsdag, torsdag blev LJ opereret. Han fik lagt dræn i begge øre (det kommer i nok til at høre mere om, for det var noget af en omgang for os begge). Fredag havde M’s far fødselsdag og imens vi var der tog stemningen en uventet drejning. Der var alverdens ting indblandet og det hele var utrolig voldsomt og som tingene er lige nu så er forholdet ikke-eksisterende desværre.
Lørdag var jeg stadig rystet og hele episoden kunne også mærkes på LJ, så vi havde nogen til at være ved os og jeg fik snakket lidt om det. Jeg er rigtig taknemmelig for dem der er hos mig, ikke nødvendigvis fysisk men bare dem der tænker på mig og LJ, det betyder verden for mig! 🙂
I dag er det søndag, det er feriens sidste dag og jeg føler mig lidt ved siden af eller hvad man kan kalde det… jeg har det ubehageligt, har ikke ondt men jeg har det slet ikke rart…
______________________________
Dem der ved hvad der er sket forstår nok godt hvad jeg mener men det er nu heller ikke så meget på grund af det i fredags at jeg har det underligt. Det er lidt på grund af alt i mit liv for tiden. Det kører ikke rigtig, og så alligevel… fordi det er som om jeg formår at klare alt på et hængende hår, i sidste øjeblik, på en rigtig måde… og jeg kan ånde lettet op, i hvert fald lidt tid efter… men der går ikke længe så kommer der noget igen, den klarer jeg også, kun lige…
Det stress det giver hver gang, flere gange i døgnet, det er simpelthen for hårdt for mig, også selvom jeg klarer den hver gang så går jeg konstant og tænker (det har jeg gjort længe efterhånden) at hvornår sker det at jeg ikke kan klare det mere, og hvad er det helt præcist der sker?
Heldigvis er jeg blevet så vant til modgang at jeg “bare” bliver fysisk og psykisk udmattet af det og vil sove hele tiden… før brød jeg sammen, i et kæmpe sort hul lå jeg og jeg lå der længe og skulle hives op af flere forskellige… Jeg kan også godt bryde sammen nu men det er slet ikke på samme måde, hvor jeg er ked af det osv. Jeg føler mig bare så magtesløs og misforstået at det gør ondt i brystkassen.
Reaktionen ligner og lyder som den altid har gjort, men selve følelsen jeg får er fuldstændig anerledes og jeg kan ikke finde ud af om det er et tegn, på at det er blevet værre med mig og djævelen indeni eller om det viser jeg er blevet stærkere på ét punkt og nu bare skal blive lige så stærk på det næste.
Jeg er meget forvirret og har ikke haft de bedste dage. men hallo hvem har lige en fuldkommen perfekt dag hver dag?
______________________________
Puuha ikke flere følelser nu. Det hjælper dog at få lortet ud 🙂
Jeg glæder mig til et møde på Vuc fyn på onsdag hvor der skal snakkes fjernundervisning.
Jeg har et meget højt fravær på grund af LJ der konstant fanger alle slags virusser og jeg tænker lidt at jeg hader at gøre tingene halvt, så ja kunne godt komme igennem resten af det her år, men ville ikke være tilfreds med middelmådige karakterer og en masse fravær som kan sænkes procent mæssigt men aldrig fjernes helt.
______________________________
Jeg glæder mig endnu mere til i morgen hvor der skal hygges med en rigtig savnet veninde imens vores unger er i dagpleje 🙂
Dagen står på shopping og jeg skal ind og ha en vanilje latte, det har jeg vidst fortjent efter sådan en hård ferie!
