Pyyha jeg synes helt tiden LJ og jeg er hurtige til at vænne os til at vi er syge, hvilket vi konstant er og her i den kolde tid er det bare værre, det siger sig selv…
Jeg bliver irriteret og frustreret fordi vores raske dage, normale dage bliver så uvante for os.
Søvnmanglen tager over og både LJ og jeg bliver helt umulige, fordi vi er så trætte at vi ikke ved hvad vi skal gøre af os selv.
Jeg sidder i stuen og blogger, klokken er halv ti og Liam blev puttet klokken syv… på den tid fra han blev puttet første gang og indtil nu, har jeg været inde ved ham fem gange, den sidste gang faldt jeg i søvn på hans sækkestol med ham i armene og vågnede ved at han selv bad om at komme over i sin seng igen.

Vi er så udmattede at det kræver en krig at komme igennem en normal dag hvor vi ikke kan blive i vores nattøj…
Jeg glæder mig helt sindsygt til foråret kommer, så vi kan få et friskt pust!

__________________________________________________

Jeg støder tit på spørgsmålet om hvordan jeg bor eller hvor meget jeg tænker over hvordan mit hjem ser ud. Svaret er simpelt for mit vedkommende, jeg elsker indretning og jeg kan ikke lade være med at lave om hele tiden, specielt hvis jeg flytter i en ny bolig, så gør jeg alt for at den ikke ser ud som den gamle 🙂

Jeg har noget med nips, pynt og små fiduser men det er jo også blevet så moderne. Jeg tænker meget over hvordan mine ting er placeret og går faktisk rigtig meget op i at det skal være lidt knækket i det, så det hele ikke er så stift. Jeg elsker elsker elsker gamle ting og er kæmpe fan af genbrug og salg af brugte ting på facebook eksempelvis, det er nok ikke en overraskelse for mange når jeg siger jeg nok har arvet genet fra min mor, som også handler flittigt på nettet. Jeg vil ikke sige vi er nærige , vi er bare ikke typerne der går ud og giver en formue for noget som vi kan få i fuldstændig samme stand til en fjerdedel af prisen.

Jeg gjorde et køb i dag, det er et bil p-hus i træ, der er mange etager med tankstannere, ramper, helikopter platform og en elevator til bilerne, det er fra Kidswood og ifølge en side på nettet kostede det knap 1000 kr.!!! :O :O :O
Jeg var så heldig at få det til 200 kr.!! jaaii!!
Meeen… jeg var helt rystet da jeg så nyprisen og så hvor let min skønne, men til tider trodsige søn kunne skille det hele ad og smadre det ned i gulvet, fordi han ikke fattede pointen med elevatoren… (Jeg blev irriteret på ham og forklarede ham selvfølgelig også at det gør man ikke, det krammede vi på så tror respekten er genvundet 😉  )
men et eller andet sted tænkte jeg også, hvordan ville jeg ikke ha haft det hvis jeg havde givet 1000 kr. for det? LJ havde jo aldrig fået lov at røre det og hvad hjælper det så at det er legetøj til børn, det skal kunne tåle nogle slag hist og her og slid ikke mindst.
Jeg kommer aldrig til at købe noget til mine børn som koster så mange penge, hvis det bare er for at bruge penge, for det første så er legetøjet populært i en time så gider de ikke det mere og for det andet så ser jeg lys i øjnene på LJ når jeg kommer hjem med noget nyt til ham, brugt eller ej, he doesn’t give a f***, bare han må røre ved det, sidde på det, putte det i munden, sove med det, bade med det, fodre det, tage det med i bilen, listen er uendelig…
Hvis barnet er glad er mor glad, mor er bare praktisk med pengene samtidig 😉

__________________________________________________

Nå, men apropos vores hjem her i Odense, så tilbringer jeg jo alt min tid hjemme, det er sjovt nok det der er pointen med fjernstudie, så dét spiller også ind med hensyn til hvordan boligen ser ud 🙂
Der er lang vej endnu, men det haster ikke for mig. Jeg kan godt lide at ha små projekter igang hele tiden så jeg ikke begynder at kede mig.

Jeg vil gerne vise jer lidt af mine små ynglingsting ved mit hjem, elsker selvfølgelig det hele, men jeg har små områder hvor jeg synes det hele afspejler LJ og jeg meget godt 🙂
På grund af min stress har jeg et stort behov for at jeg har rolige omgivelser, så går meget op i at det bliver simpelt, men med et twist af hvordan jeg er som person. Synes altid det er vigtigt at man føler sig tryg i sin tilværelse, men der skal også være plads til rod når man har børn. Legetøjs rod stresser mig ikke rigtig fordi alt andet er så simpelt at det bliver overskueligt 🙂

Billederne er taget her til aften, så beklager de er lidt mørke. LJ’s værelse må der komme et seperat indlæg om da han sover, finally!
Skriv endelig til min mail lifeofcblog@outlook.com hvis der er noget i vil se mere af eller hvis i vil vide noget om hvor jeg finder mine ting henne 🙂

(Beklager billedkvaliteten)

C

Nu får jeg nok lidt problemer med en del mødre, men jeg indrømmer altså gerne at min søn fik sin første vingummi da han var 6-7 måneder gammel og han får stadigvæk en gang imellem.
Hvorfor er det så forfærdeligt, jeg forstår det virkelig ikke, vi spiser det jo selv og børnene er jo også mennesker hvis nogen skulle ha glemt det i påklædningsdukke trangen (;

I hele min familie elsker vi søde sager og vi er langt fra i kategori med folk der vejer over 100 kg… vi er ekstremt undervægtige og vi spiser nok mere end det normale på trods af for højt og for lavt stofskifte, kroniske smerter og modgang på modgang. Mad er noget vi er glade for og nogle går meget op i det.

En del ser f.eks min lillesøster og jeg komme gående sammen og kan inde på at komme med kommentarer. Der var en episode i en biograf hvor min søster og jeg står i slik køen med kæmpe sodavand og bland selv slik for minimun 40 kr hver, bag os står der to “marmutter” som måtte gå sidelæns ind i døre og den ene siger til den anden “prøv og se anoreksi offeret der” imens han peger på mig… den gjorde ondt, specielt fordi jeg ikke har valgt selv at være så tynd, jeg spiser og spiser men kan ikke tage på og det piner mig at rende rundt og ligne en pige der knap er kommet i puberteten.
(Overdrivelse fremmer forståelse som min mor siger.. anyway)
Min skønne søster kvitterer med “prøv og se på dig selv fedberg!”… udelukkende fordi for det første var de da nogle røvhuller, for det andet så ved min søster bare hvordan jeg har det, hun kan relatere til mig.

Hvis LJ arver det at være kronisk undervægtig fra mig, så bliver jeg ekstremt ked af det. Folk der er overvægtige som kæmper for at tabe sig de klager over kure, motion og at det bare ikke lykkedes og siger til folk som mig at vi har det let… vi har det bestemt ikke let, at være undervægtig kan være lige så træls som at være overvægtig.
Så drop fordommene!

Just-eat bliver brugt en gang i måneden herhjemme, typisk de dage hvor jeg absolut intet gider (;

Herhjemme hos LJ og jeg spiser vi hvad vi har lyst til, så længe vi også får de obligatoriske rigtige måltider så har jeg sådan set ingen regler og det kan nok få folk til at vende det hvide ud af øjnene, men det er sådan jeg synes det skal være.
Indtil videre i hvert fald (;
Misforstår mig ikke, vi lever ikke af fastfood og vi spiser slet ikke slik hver dag og LJ får ikke sodavand for han gider det ikke, hvilket jo er heldigt nok.
Jeg tror at vi kan styre det fordi vi netop har adgang til det konstant og jeg egentlig ikke går så meget op i hvad der er rigtigt eller forkert kost mæssigt, så vi har ikke den der trang til det hele tiden (:
Nu siger jeg vi, jeg ved godt jeg bestemmer hvad LJ får men hvis han bad om en kiks eller noget så ville han få det, han er glad for hyldeblomstsaft og skal gerne ha 3-4 gange opfyldning i løbet af dagen. Når han begynder at snakke kommer der nok andre regler men jeg nægter at gøre det til et kæmpe problem, med hensyn til alt spiseligt skulle det gerne være meget afslappet fordi jeg selv har hørt på de værste ting, på grund af min figur.

Hvorfor skal mad og specielt sukkerholdigt mad være et så voldsomt emne, som alle kan fare i flint over… rigtig mange har et problem med mad og størstedelen af dem har det på grund af de fordomme folk har og den der trang lige så mange har til at kaste om sig med grimme kommentarer, velvidende det er et menneske med følelser de taler til. Det er grotesk og jeg skal ikke lyve, jeg har da selv fordomme.

Jeg har heldigvis efter 22 år accepteret at jeg er undervægtig og må få det bedste ud af det og håbe jeg tager på, også selvom det tager viiiiildt lang tid (:

Hvordan har i det med mad, slik, sukker, undervægt og overvægt?
Fortæl mig gerne jeres holdning eller historie herunder eller seng en mail il lifeofcblog@outlook.com (:

C