Jeg er slet ikke aktiv herinde hvilket var meningen lidt endnu, meeeeen jeg har udvidet bloggen til en youtube kanal og det har simpelthen taget al min tid samtidig med at jeg læser til eksamen i psykologi og samfundsfag 😉
Jeg ved ikke helt endnu om jeg beholder denne blog, da kanalen er døbt Life of KC, men nu må vi se, jeg skyldte i hvert fald lige alle en update på min forsvinden :i
Jeg har allerede et par videoer oppe, blandt andet en Q&A hvor min søster er med, nogle vlogs hvor man følger mig rundt i min hverdag, min makeup rutine og en haul med ting jeg har købt som jeg flasher for jer alle :*
Jeg håber rigtig meget i vil følge mig på kanalen så husk og abonner/subscribe derinde, like videoerne hvis i kan li dem og kontakt mig gerne om der er nogle videoer i gerne vil se eller noget andet i vil høre mere om!
Jeg ved godt jeg ikke er den mest aktive blogger herinde, som jo egentlig var meningen…
men jeg har så travlt med opgaver, livet med 1000 sociale offentlige profiler, livet uden for internettet og mor-skabet off course… udover det så prøver at jeg pre-filme rigtig meget til min nye kanal på youtube. Der bliver lavet en header i morgen forhåbentlig og første video er redigeret så nu mangler jeg bare en intro egentlig 😉
Jeg er begyndt at føle mig rigtig stresset igen og det er slet ikke rart, men tror bare det er mig der fokuserer for meget på at det.
I morgen skal jeg i samarbejde med en fotograf forsøge at lave førnævnte header…
Onsdag skal jeg forbi en savnet veninde med hendes og sønnens fødselsdagsgaver, nu hvor vi ikke var med til deres fødselsdags fester. Håber de falder i god jord 🙂
Om aftenen skal LJ og jeg spise i jylland, så søs kan få sin taske efter hun var med mig i byen i lørdags, hvilket btw var skide hyggeligt!
Torsdag skal der muligvis filmes lidt og laves opgaver i psykologi…
Fredag får vi kommunalt besøg… ja det skal jo også passes…
Lørdag håber jeg lidt at LJ og jeg kan komme i zoo og tage lidt forskud på LJ’s fødselsdag, som er fredagen efter (d. 3 april).
LJ skal nemlig hjem til sin far på sin fødselsdag, det er jo så heldigvis ferie så han skal ikke i dagpleje og vi har derfor morgen og indtil tidlig eftermiddag sammen, men kan ikke rigtigt fejre ham på dagen da hans lur ligger mellem 12 og 15, så jeg fejre den lidt i bidder.
Zoo på lørdag, morgenhygge på dagen og fødselsdags fest for familie og venner d. 11 april 🙂
Jeg overvejer meget om denne blog skal lukkes ned når kanalen er kommet godt igang, jeg er ikke sikker på jeg har overskud til begge, men nu må vi se hvordan det kommer til at gå og om det overhovedet bliver en succes :i
Jeg har nu haft en del sammenbrud og angstanfald de sidste par uger. Jeg føler mig kørt over og udmattet både fysisk og psykisk.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv og den eneste funktion og rolle i hverdagene er overfor LJ, som jeg helst ikke vil have bliver påvirket af mit mentale helbred.
Jeg kan jo ikke undgå da han altid kan se og føle at der er noget galt med mor. Og det piner mig… det piner mig at jeg ikke bare kan tage mig sammen og bare have det godt, for hans skyld.
Jeg har indset at jeg har brug for hjælp og efter sammenråd med min familie er der sat gang i læge og snart og psykolog som jeg aldrig kom til sidst da vi lå syge som sædvandlig. Det er netop det sygdom jeg er bange for skal bremse min behandling, det vil jo altid være første prioritet, men hvis jeg ikke kommer ud af dette vil det nok i sidste ende have nogle alvorlige konsekvenser og jeg er rædselsslagen.
Der er sat flere ting i gang som kun meget få ved og det vil også komme i bider herinde når det er mere sikkert hvad der skal ske.
Efter min hukommelse er kommet tilbage er tanker og følelser kommet som et chok for mig og jeg forventede en reaktion som var på grænsen til depression, men jeg havde aldrig regnet med dette.
Jeg begynder at svede, trække vejret ekstra hurtigt og mit hjerte banker hurtigt og voldsomt bare når folk banker på min dør, hvis nogen af ukendt nummer ringer, hvis jeg har en aftale om at mødes med folk jeg ikke kender, hvis jeg skal handle og mange andre ting.
Jeg er bange for folk omkring mig og jeg har isoleret mig fuldstændigt.
Jeg har “heldigvis” ligget syg med svær influenza og har kunnet bruge det som undskyldning, men sandheden er en anden. Jeg magter ikke at være social.
Selv en sms til andre end min mor og søster er en så overvældende ting at gøre at det måske er det eneste jeg kan magte den dag.
Hvis jeg endelig kommer ud og handle, ringer til lægen eller andet, så er det muligvis det eneste jeg laver den dag, jeg bliver både psykisk og fysisk træt af det.
Bare det at aflevere LJ i dagpleje er en kamp for mig og han er verdens nemmeste barn, så jeg har det nemt og ligetil, skulle man tro.
Det hele virker nemt selv i mit hoved, men når jeg står i det er det så uoverskueligt at jeg mister fokus og går i panik… 🙁
Jeg tumler med rigtig meget og det vigtigste for mig er som altid bare LJ.
Hverdagen SKAL køre for ham og jeg skal nok også få den til det, det er en kamp som jeg skal få til at se nem ud…
Jeg elsker min familie for at være der nu hvor jeg har aller mest brug for det!
Det har sine fordele og ulemper at være alene mor.
I går kom LJ hjem fra sin far og som forventet gik natten ikke så let, som man kunne ha håbet.
Han startede med at kaste op ud over det hele lige efter han var faldet i søvn… stakkels unge at vågne på den måde 🙁
Jeg fik ham op af sengen og ud af det beskidte tøj, fik sat en vask over og givet ham halvt nyt tøj på, så startede det sgu forfra. Og sådan gentog det sig resten af natten -.-‘
Jeg var så stresset og følte mig ekstremt alene med alting, det er jeg jo også men lige der var det ubehageligt…
Står med en dreng der ikke vil stoppe med at kaste op, han står bare og ser bedende på mig, fordi han vil ha at jeg skal hjælpe ham og jeg kan intet gøre 🙁
Jeg ved godt der kommer hårde tider, det havde jeg regnet med, men alligevel kommer det bag på mig hver gang…
::::::::::::::::::::::::::::::
Jeg starter til psykolog i morgen for ligesom at få en at snakke med om følelser og ting jeg oplever. Jeg tror det er en god ting, selvom jeg har svært ved at acceptere at jeg har brug for det. Der er jo ingen skam i det og det er efterhånden blevet så normalt at hvis man ikke går til psykolog så er man udenfor.
Jeg håber bare jeg kan vænne mig til tanken om det så jeg også kan få noget ud af det, eller i hvert fald prøve…
Køreturen til Kolding er dog ikke noget jeg gider overhovedet, jeg synes min dag har været rigtig voldsom da LJ og jeg selvfølgelig har været rigtig trætte efter sidste nat -.-‘
Jeg kan ikke lige se hvordan min morgen skal komme til at hænge sammen da jeg havde glemt at bassen skal i legestue og ja det hele virker bare rigtig uoverskueligt lige nu…
::::::::::::::::::::::::::::::
Der er meget negativt i indlægget i dag, det er jeg selv rimelg træt af, så må løfte sløret for noget mere positivt inden jeg runder af.
Jeg har tænkt mig at starte en youtube kanal og så blogge via videoer og lave vlogs hvor man følger mig rundt i løbet af en dag 🙂
Jeg skal ha fat i et kamera og lige ha øvet i at redigere videoer, der vil selvfølgelig komme updates på det herinde! 🙂
Jeg synes bare tit at det kræver lidt mere personlighed for at gøre ens blog til noget spændende og det har jeg svært ved når det udelukkende foregår på skrift.
Jeg regner med at kanalen vil være klar til sommer eller lige inden, nu må vi se.
Jeg har først og fremmest LJ’s 2 års fødselsdag at tænke på og derefter skulle alting gerne være blevet lidt mere roligt og solen er forhåbentligt kommet for at blive 🙂
Så ja det er spændende tider jeg går i møde og selvom jeg er ved at bryde sammen over det hele tiden, fordi det stresser mig, så glæder jeg mig til at se hvad der skal ske med det hele og hvad jeg får ud af det!
Odense kommune kører stadig en sag på mig udfra gamle papirer hvilket i mit tilfælde er en stor løgn, som der også er blevet lavet en redegørelse på senere, men ser de det? nej det gør de ikke! De bruger det imod en som de kan og derfor har jeg en kontaktperson på! Latterligt!
Kommunen holder min sag åben uden at kunne give os en grund på hvorfor, men ved aktindsigten kan vi se at de opdigtede psykiske lidelser på mig går igen og igen, og på intet tidspunkt er det en læge eller en psykolog der giver mig en diagnose, det er kommunens egen overbevisning.
Jeg kommer fra et psykisk og fysisk voldeligt ægteskab fra min søns far som jeg var sammen med i alt i 18 måneder, kunne man tænke at jeg har ting der skal bearbejdes, selvfølgelig er der det, men ikke et eneste sted i papirerne er min søns fars adfærd overfor mig nævnt, det er kun løgnen om min såkaldte psykisk ustabile fortid der kommer til udtryk!
Hvis dette så endeligt var rigtigt, hvilket jeg nu slår fast det ikke er, hvorfor skal det så overhovedet tages op når de selv kan se det er fortid?
Hvis de er så bekymrede så sæt en fagperson, altså en psykolog på og få en udredning, i stedet for at gætte på noget i ikke er uddannet til!
Jeg kan blive så rasende fordi jeg ser mit barn blive mærket for livet og han har indtil videre ikke prøvet andet end at være et systembarn…
Samtidig har jeg udviklet kortisol stress på grund af dette terror fra kommunen og en af følgerne er permanent hukommelsestab, som heldigvis er i bedring, men på grund af min nyfundne hukommelse dukker der tanker og følelser op og har i et par måneder nu udviklet noget der tyder på en depression. Det er pisse hårdt! Gu fanden er det hårdt!
Når jeg så en gang vinder den skide sag, hvilken forælder kan jeg så være for min søn. Man bliver kørt psykisk ned, mister troen på egne evner og bliver hjernevasket til at tænke “jamen måske er der noget galt med mig?”
Jeg ender med at være rædselsslagen for at stå alene med det, hvilket jeg jo allerede gør, men ikke selv får lov til at se! Og mit barn er atter en der bliver svigtet og glemt af systemet… de siger de er barnets sagsbehandler, men så vidt jeg kan tælle mig frem til så bliver mit navn og bare mig som person omtalt 15 gange mere end min søns navn.
Det alene siger det hele !
Hvornår bliver der set på hvad barnet har bedst af og hvornår begynder verden at se at bare fordi man har været i systemet en gang før, så betyder det ikke man vil dø der!
Hvornår får vi chancen for bare at være os, hvornår får vi lov at prøve selv?
Jeg har simpelthen ikke plads til hele sagen herinde og vil derfor hellere lave et indlæg med spørgsmål og svar hvis i har noget at spørge mig om, med hensyn til vores sag i Odense kommune, i er velkomne til at sende en mail til lifeofcblog@outlook.com
En ny ting i mit liv er at jeg har skiftet navn, jeg har endelig fået fjernet Thychosen og min skilsmisse er derfor endegyldigt fortid for mig.
Jeg har også valgt at indsætte et nyt fornavn, jeg hedder stadig Cecilie men det er nu mit andet fornavn.
Mit nye navn er Kali Cecilie Slangerup Linnet
I er også velkommen til at spørge ind til mit nye navn hvis i er nysgerrige på hvorfor jeg skiftede 🙂
