Så kom mailen om at jeg er meldt ud af Tietgen.

For det første irriterer det mig de skriver jeg er røget ud på grund af mit fravær, når det var mig der bad om et møde og derfor en ny plan, så er det sgu også mig der er droppet ud selv. Men det er så hvad det er …
Ryger nok på noget fjernstudie her før tid fordi skolen valgte at love mig noget som slet ikke var muligt, viste det sig. Jeg er rædselsslagen, jeg tror ikke på jeg kan klare det som det ser ud nu. Det hele går igen for stærkt for mig og meningen var jo at jeg skulle afstresse inden studiestart i januar og lige acceptere situationen. det sidste jeg skulle tænke på var penge og skole og nu bliver det muligvis dobbelt så styrt plus den kommende su skal betales tilbage og kommer til at arbejde ekstremt hårdt, da de hold jeg kommer på er godt i gang og starter derfor med at være bagud. Havde jeg startet som planlagt i januar var jeg startet på ligefod med alle andre og jeg glædede mig, det gør jeg slet ikke nu…
Tak til Tietgen… primært min vejleder, det er jo ikke ledelsens skyld men hendes, da hendes bjørnetjeneste nu giver bagslag og det er kun mig der bliver ramt 🙁

Det skal nok gå, er bare ikke så optimistisk som jeg kunne være omkring det, er utrolig opgivende og har nok mistet modet lidt. Gør hvad folk siger jeg skal, men i længden er det jo ikke særlig optimalt, da jeg helst også gerne skulle ville det jeg gør…

__________________________________________________

I weekenden er jeg igen børnefri da LJ’s far og jeg har byttet lidt rundt.

Jeg skal til en fødselsdag om fredagen og halloween fest om lørdagen. Jeg glæder mig selvom jeg lige har haft weekend. Den her uge er allerede uoverskuelig og har brug for en reset knap og starte forfra, så nu må weekenden godt komme hurtigt!

Halloween festen lørdag er med nogle fra min klasse, det bliver højest sandsynligt den sidste fest med dem og det føles underligt. Vi har ikke gået der så længe men jeg har knyttet mig til den klasse, de er de første jeg har gået rigtigt med efter 3 år hvor jeg intet har lavet, så det er ikke bare noget jeg lige glemmer, specielt ikke fordi det endte som det gjorde.

__________________________________________________

Iiihhh hvor jeg hader alt er så negativt for tiden men alle omkring mig har jo ret i at det er og bliver til hvad jeg gør det til… hader når specielt min mor har ret og det er typisk hende der kommer med en så dum udmelding som jo egentlig er meget logisk.
Øv hvor kan jeg ikke fordrage at selvom jeg er 22 år så skal jeg ha min mor ind over og jeg har behov for at ha min mor ind over… Troede altid hun ville presse sig meget på og ville tvinge sig selv ind i mine ting og ja det gør hun også men i hvert fald halvdelen af gangene er det mig der kommer til hende, vil bare helst ikke indrømme det.
Når jeg ringer til min mor med et spørgsmål eller et problem, så fra øjeblikket hvor vi lægger på der har den samtale aldrig fundet sted og jeg klarer det hele selv. Eller kan godt li at tro at jeg klarer det hele selv 😉

Jeg har brug for noget overskud og noget positivitet, jeg ved bare ikke hvordan jeg lige skal få sparket mig selv bagi… for første gang sidder jeg ikke fast med vilje og for første gang har jeg ikke lyst til at sidde fast i det her negative hul, det er spild af tid, men jeg kan ikke spiralen vendt og det piner mig!

__________________________________________________

Nu vil jeg krydse fingre for at mit nye kort er i postkassen efter knap en uge uden adgang til mine penge og så vil jeg hente min søn som jeg savner ekstremt meget i dag :i

LJ slår tæppet imens mor støvsuger 😉

C

Jeg har indset at jeg har måttet opgive min plan, om at være færdig med min HG til sommer og det er et kæmpe nederlag for mig…
Jeg er ekstremt ked af det over det, jeg har grædt, tæsket en pude og haft en utrolig dybdegående samtale med hunden om det.
Jeg ved godt at mange ting i mit liv som det ser ud pt. er noget jeg ikke kan gøre for eller gøre noget ved og jeg må blive bedre til at tackle de her situationer, hvor jeg i øjeblikket tænker “SHIT!! hvad med min fremtid?”, “min indtægt?”, “hvad vil LJ ikke tænke når han bliver stor og hans mor bare ikke kunne få uddannelse, mor-skab og andet til at hænge sammen?”
Jeg er flov over min indsats selvom jeg ikke burde være det!

Det store problem er egentlig mit fravær, jeg er der ikke fysisk og det er selvfølgelig ikke i orden på nogen måde.
Jeg klarer opgaver, afleveringer og andet rigtig godt og vil mene jeg er foran i en del da jeg læser rigtig meget om aftenen for tiden. Men skolen kræver jeg er studieaktiv og det indebærer altså fremmøde, det er der filmen knækker for mig…
Jeg hader at skulle give mit barn skylden men størstedelen af mit fravær er på grund af ham og sygdom. Nu er han heldigvis blevet opereret og jeg er ikke et sekund i tvivl om at det kommer til at gøre en kæmpe forskel, men jeg HAR rendt til lægen, ørelægen og andet med ham og den værste del har været nætterne… føj for den lede altså!
Den stakkels unge kunne ikke sove for de skide øre og hvad skal jeg gøre!? Udover at stå op og høre på en skrigende, træt og udkørt dreng i gennemsnit 3 timer hver nat, hvorefter det så ender med at han sover i min seng og fra klokken 4 til 6 bliver jeg sparket og slået fordi han sover SÅ uroligt.
Det var ikke let men det var der heller ingen der sagde til mig at det ville være…

Efter operationen: For første gang siden maj har LJ sovet igennem i 5 dage i streg og jeg kan mærke det på ham i løbet af dagen også… jeg jubler indeni, nu kan jeg kende min dreng igen! 🙂

Siden mandag har jeg så været ramt af kvalme og jeg er sikker på det kommer af manglende søvn, mit ekstremt høje stress niveau og dårlige nerver som jeg generelt bare har.
Jeg klarede dog et møde på VUC Fyn i dag hvor jeg skulle snakke med en vejleder om fjernundervisning, da det vil lette min dag og jeg vil kunne flytte mit fokus rundt på en nemmere måde ved at få ro til studierne.
Planen er så at jeg skal “trække” tiden og få ro på mig selv og min livssituation og så vende tilbage til Tietgen skolen og gøre min HG færdig.
Imens jeg “trækker” tiden kan jeg dog være produktiv og vise engagement ved at tage enkelte fag via fjernundervisning og måske opnå højere niveau, i dansk eller engelsk som jeg lige nu har afsluttet på C niveau.

Jeg skal selv betale for fagene når jeg vælger fjernundervisning, men heldigvis kan jeg stadig få SU og inde i mit hoved lige nu tænker jeg at selvfølgelig er dét det værd!
LJ, mit psykiske helbred, vores hverdag… det er helt klart det værd 🙂

Det hårde i processen er egentlig ikke at det sker, men mere at jeg må acceptere at det sker.. hvis jeg ikke kan eller vil acceptere det så kommer jeg ikke videre og hvordan ender det så?
Jeg gør meget ud af at være et nogenlunde godt eksempel for LJ men hvis jeg taber mig selv undervejs så er det vel den forkerte måde at gøre det på.
Jeg vil hellere lave en slags skåne-plan for mig selv, tage alt som det kommer og det jeg kan styre bliver gjort i mit tempo, og så ender det med at jeg klarede det, fordi jeg lyttede til min krop og mit sind.
Så er det da røv ligegyldigt hvordan jeg kom igennem det, hvad det kostede og hvor lang tid det tog, for jeg kom igennem og LJ tabte ikke sin mor i processen 🙂

Det tager rigtig hårdt på mig at skrive alt det, tænkte det bare er ord, men det er det ikke bare.
For mig er det selverkendelse og bekræftelse.

C

Jeg har haft efterårsferie i denne uge og den har både stået på besøg LJ’s oldemor og oldefar (min farmor og farfar) lørdag d. 11/10, lakering af bilen indvendigt efter en låsesmed sled lakken af  – mandag til tirsdag, torsdag blev LJ opereret. Han fik lagt dræn i begge øre (det kommer i nok til at høre mere om, for det var noget af en omgang for os begge). Fredag havde M’s far fødselsdag og imens vi var der tog stemningen en uventet drejning. Der var alverdens ting indblandet og det hele var utrolig voldsomt og som tingene er lige nu så er forholdet ikke-eksisterende desværre.
Lørdag var jeg stadig rystet og hele episoden kunne også mærkes på LJ, så vi havde nogen til at være ved os og jeg fik snakket lidt om det. Jeg er rigtig taknemmelig for dem der er hos mig, ikke nødvendigvis fysisk men bare dem der tænker på mig og LJ, det betyder verden for mig! 🙂
I dag er det søndag, det er feriens sidste dag og jeg føler mig lidt ved siden af eller hvad man kan kalde det… jeg har det ubehageligt, har ikke ondt men jeg har det slet ikke rart…

______________________________

Dem der ved hvad der er sket forstår nok godt hvad jeg mener men det er nu heller ikke så meget på grund af det i fredags at jeg har det underligt. Det er lidt på grund af alt i mit liv for tiden. Det kører ikke rigtig, og så alligevel… fordi det er som om jeg formår at klare alt på et hængende hår, i sidste øjeblik, på en rigtig måde… og jeg kan ånde lettet op, i hvert fald lidt tid efter… men der går ikke længe så kommer der noget igen, den klarer jeg også, kun lige…
Det stress det giver hver gang, flere gange i døgnet, det er simpelthen for hårdt for mig, også selvom jeg klarer den hver gang så går jeg konstant og tænker (det har jeg gjort længe efterhånden) at hvornår sker det at jeg ikke kan klare det mere, og hvad er det helt præcist der sker?

Heldigvis er jeg blevet så vant til modgang at jeg “bare” bliver fysisk og psykisk udmattet af det og vil sove hele tiden… før brød jeg sammen, i et kæmpe sort hul lå jeg og jeg lå der længe og skulle hives op af flere forskellige… Jeg kan også godt bryde sammen nu men det er slet ikke på samme måde, hvor jeg er ked af det osv. Jeg føler mig bare så magtesløs og misforstået at det gør ondt i brystkassen.
Reaktionen ligner og lyder som den altid har gjort, men selve følelsen jeg får er fuldstændig anerledes og jeg kan ikke finde ud af om det er et tegn, på at det er blevet værre med mig og djævelen indeni eller om det viser jeg er blevet stærkere på ét punkt og nu bare skal blive lige så stærk på det næste.

Jeg er meget forvirret og har ikke haft de bedste dage. men hallo hvem har lige en fuldkommen perfekt dag hver dag?

______________________________

Puuha ikke flere følelser nu. Det hjælper dog at få lortet ud 🙂

Jeg glæder mig til et møde på Vuc fyn på onsdag hvor der skal snakkes fjernundervisning.
Jeg har et meget højt fravær på grund af LJ der konstant fanger alle slags virusser og jeg tænker lidt at jeg hader at gøre tingene halvt, så ja kunne godt komme igennem resten af det her år, men ville ikke være tilfreds med middelmådige karakterer og en masse fravær som kan sænkes procent mæssigt men aldrig fjernes helt.

______________________________

Jeg glæder mig endnu mere til i morgen hvor der skal hygges med en rigtig savnet veninde imens vores unger er i dagpleje 🙂

Dagen står på shopping og jeg skal ind og ha en vanilje latte, det har jeg vidst fortjent efter sådan en hård ferie!

LJ efter operation, den sejeste dreng<3

Putte hunden Fia 🙂

Man kan aldrig få for meget ketchup :p

C

LJ er ifølge lægen kommet i tidlig trodsalder eller hov det må vi ikke kalde det… det hedder selvstændighedsalder!

Altså når bette mand får nogle hysteriske anfald eller griner udspekuleret efter han har lavet ballade MED VILJE, så tænker jeg trodsalder, fordi jeg bliver irriteret over hans opførsel, jeg føler mig utilstrækkelig og jeg har intet overskud i sekundet. Jeg kender flere der ikke ved hvad de skal stille op eller hvordan de skal tackle tiden, men vi burde være glade for at det sker! Det er et sundhedstegn og man skal ikke tackle det på en bestemt måde, der findes IKKE en rigtig måde som kan bruges til alle børn, for heldigvis er vores skønne unger forskellige og jeg har altid tænkt at se længe man kan se udviklingen og gør det så godt man kan så er dét det helt rigtige at gøre! 🙂

Når der så sker udvikling eller jeg har tacklet en episode rigtig godt og det kan mærkes på tumlingen, så har jeg det bedre med ordet ‘selvstændighedsalder’, det er vel okay at blive irriteret, sur, skuffet og ked af det så længe man så også bare tackler den følelse og ikke giver barnet skylden og giver op…
Pak det væk for en stund for mini kan jo ikke gøre for det, han udvikler sig som alle andre og dette er vejen frem! Hvem sagde det var en leg at blive forælder, det er hårdt men givende på så mange punkter at det bliver lynhurtigt det hele værd 🙂

Jeg er kun lige begyndt og har slet ikke erfaring nok til at kunne komme med alverdens gode råd osv. men vigtigheden i at jeg ser at LJ er kommet ind i en bestemt periode er hyre vigtig, jeg ser det, jeg så det. Jeg er som skrevet tusind gange før ikke perfekt og slet ikke den perfekte mor, men jeg gør mit bedste og det er det der tæller!
LJ og jeg har vores kampe men jeg kan godt lide en udfordring fra hans side, han tester mine grænser af og jeg opdager hvilke grænser både jeg og han har.

______________________________________________________________

Den største fejl er gjort bevidst en del gange efterhånden… – kender i det med at man har mini med ude og handle (midt i ulvetimen naturligvis) ungen skriger som havde han ild i røven og man kan bare se de fordømmende blikke i andre folks øjne, når man står der i køen i Føtex, hvor udgangen er SÅ TÆT PÅ og alligevel så langt væk fordi man stadig mangler at ligge halvdelen af varerne op på båndet, betale, pakke varerne i poser and get the fuck out i en hulens fart… jeg har fået en rigtig træls tendens til at stikke LJ et eller andet legetøj til få kroner… DET MÅ MAN IKKE (siger eksperterne) -.-‘
Imens jeg står der og tager fat i mælken nede i vognen og får banket en brandbil i baghovedet, hvilket morer LJ helt vildt (er barnet glad, er mor glad) så tænker jeg: Nej jeg ved sgu godt det er verdens dummeste idé, jeg får et møgforkælet barn som plager!
Men nogle gange har man altså bare ikke overskuddet til at tage pædagog hatten på og lige lege Wonder-mom og er det ikke okay?
Nej! – ville de fleste sige men jeg tør love jer for at alle mødre på et eller andet tidspunkt har bukket under for pinligheden, manglen på overskud og følelsen af at målet (udgangen!) bare skulle nåes, koste hvad det vil og det er okay!

Om man så er en forælder der gør den slags hver gang, nogle gange eller aldrig, jeg tror ikke på at vores børn tager skade af det, det handler lige så meget om deres synspunkt på emnet når de bliver ældre og tro mig, så snart LJ er gammel nok til at tømme opvaskeren så ved han godt hvad en bil, fodboldkort, hvad han nu vil ha, koster 😉

Han skal dog heller ikke vokse op og tænke at hvis han gør noget for mig så får han automatisk noget for det hver gang, man må godt lave noget uden altid at skulle ha noget igen, det vægter jeg højt og endnu højere efter jeg er blevet mor.
Min egen mor vil helt sikkert kommentere denne og vifte med sin lange pegefinger men jeg ved hendes mening bare er “Godt du har lært noget i løbet af dine 22 år Cecilie”, “Tak mor, havde sgu ikke klaret den uden dig” 😀

Btw mor (ja Margit det er dig jeg taler til) så husker jeg tydeligt hvordan du åbnede en pose flæskesvær som både du, jeg og søs kunne få af imens vi handlede, så jaaaaa :p

Og det skal så lige siges at det sker bestemt ikke hver gang, for heldigvis elsker LJ at komme med ud og handle og er sjældent pylret men det jo det sker at vi begge har en lorte dag på samme tid og der må målet være bare at komme helskindet ind, ud og hjem så man hurtigt kan få vendt stemningen. Indkøb skal jo klares og jeg gør det helst imens lillemanden er i dagpleje, så vi kan være sammen sammen når han er blevet hentet.
Men jeg stopper nok ikke med at lokke med legetøj eller kiks når LJ er pylret, at få hans fokus på noget andet giver lige så meget ham en ro som det giver mig 🙂

______________________________________________________________

Samtidig med at denne tid i LJ’s liv er kommet som et lyn fra en klar himmel så har både ham og jeg en del andet at tumle med. På torsdag d. 16/10 skal LJ opereres (det lyder så vildt når man snakker operation) han skal ha lagt dræn i fuld narkose og mor her er slet ikke tryg ved tanken, da hun selv har haft sine oplevelser med narkose som ikke har været helt godt.
Jeg er nu glad for de endelig har tænkt sig at gøre noget ved hans væske og undertryk på begge ører, men den der med at jeg skal stå og se min lille baby falde i søvn på den måde, føj altså!

Jeg håber det går hurtigt og at han vågner normalt og ikke er synderlig mærket af det der er sket, for ærligt så magter jeg bare ikke mere modgang nu. Heldet må jo vende på et tidspunkt, forhåbentligt!

Lillemanden sover vildt uroligt for tiden og vågner flere gange om natten og er helt utrøstelig og jeg kan intet gøre. Han tager sig til ørerne og kan ikke holde ud at være i sig selv, jeg kan stå med ham en efter tre kvarter giver min ryg op og så går gråden igang igen… jeg ber til de dræn hjælper, så han blive ordenligt udhvilet og ikke blive så påvirket af lyde som han er.

______________________________________________________________

Nå men nu vil min dyne også ha min opmærksomhed (alt omkring mig er så krævende for tiden 😀 )
Jeg havde heldigvis lige en sød nabo der satte min skraldespand om til p-pladsen så jeg slipper for at løbe ud i kulden og kan i stedet hoppe i seng med håbet om en lidt mere begivenhedsrig dag i morgen 🙂

C

Der er meget stille her inde for tiden fordi jeg er super stresset og mangler seriøst flere timer i døgnet! 🙂 Der er sket lidt nyt på skole fronten, eller det er ved at blive planlagt så der SKER snart noget nyt og jeg er både irriteret men også ekstremt lettet over det, i skal nok komme til at høre mere om det.

Fremadrettet kommer der til at være mindst to opslag hver uge, men jeg mangler tit emner når den går for meget op i hat, briller og bleer herinde, så send mig gerne en mail hvis i har en idé til et emne, spørgsmål til mig eller andet !

Bloggen har fået ny mail adresse som er lifeofc@outlook.com, giv den gas :*

C