Bag om sagen:

Odense kommune kører stadig en sag på mig udfra gamle papirer hvilket i mit tilfælde er en stor løgn, som der også er blevet lavet en redegørelse på senere, men ser de det? nej det gør de ikke! De bruger det imod en som de kan og derfor har jeg en kontaktperson på! Latterligt!
Kommunen holder min sag åben uden at kunne give os en grund på hvorfor, men ved aktindsigten kan vi se at de opdigtede psykiske lidelser på mig går igen og igen, og på intet tidspunkt er det en læge eller en psykolog der giver mig en diagnose, det er kommunens egen overbevisning.

Jeg kommer fra et psykisk og fysisk voldeligt ægteskab fra min søns far som jeg var sammen med i alt i 18 måneder, kunne man tænke at jeg har ting der skal bearbejdes, selvfølgelig er der det, men ikke et eneste sted i papirerne er min søns fars adfærd overfor mig nævnt, det er kun løgnen om min såkaldte psykisk ustabile fortid der kommer til udtryk!
Hvis dette så endeligt var rigtigt, hvilket jeg nu slår fast det ikke er, hvorfor skal det så overhovedet tages op når de selv kan se det er fortid?
Hvis de er så bekymrede så sæt en fagperson, altså en psykolog på og få en udredning, i stedet for at gætte på noget i ikke er uddannet til!

Jeg kan blive så rasende fordi jeg ser mit barn blive mærket for livet og han har indtil videre ikke prøvet andet end at være et systembarn…
Samtidig har jeg udviklet kortisol stress på grund af dette terror fra kommunen og en af følgerne er permanent hukommelsestab, som heldigvis er i bedring, men på grund af min nyfundne hukommelse dukker der tanker og følelser op og har i et par måneder nu udviklet noget der tyder på en depression. Det er pisse hårdt! Gu fanden er det hårdt!

Når jeg så en gang vinder den skide sag, hvilken forælder kan jeg så være for min søn. Man bliver kørt psykisk ned, mister troen på egne evner og bliver hjernevasket til at tænke “jamen måske er der noget galt med mig?”
Jeg ender med at være rædselsslagen for at stå alene med det, hvilket jeg jo allerede gør, men ikke selv får lov til at se! Og mit barn er atter en der bliver svigtet og glemt af systemet… de siger de er barnets sagsbehandler, men så vidt jeg kan tælle mig frem til så bliver mit navn og bare mig som person omtalt 15 gange mere end min søns navn.
Det alene siger det hele !

Hvornår bliver der set på hvad barnet har bedst af og hvornår begynder verden at se at bare fordi man har været i systemet en gang før, så betyder det ikke man vil dø der!
Hvornår får vi chancen for bare at være os, hvornår får vi lov at prøve selv?

Jeg har simpelthen ikke plads til hele sagen herinde og vil derfor hellere lave et indlæg med spørgsmål og svar hvis i har noget at spørge mig om, med hensyn til vores sag i Odense kommune, i er velkomne til at sende en mail til lifeofcblog@outlook.com

____________________________________________________________

En ny ting i mit liv er at jeg har skiftet navn, jeg har endelig fået fjernet Thychosen og min skilsmisse er derfor endegyldigt fortid for mig.
Jeg har også valgt at indsætte et nyt fornavn, jeg hedder stadig Cecilie men det er nu mit andet fornavn.

Mit nye navn er Kali Cecilie Slangerup Linnet

I er også velkommen til at spørge ind til mit nye navn hvis i er nysgerrige på hvorfor jeg skiftede 🙂

C